Nûk + Grønlands Indre Liv
Nûk + Grønlands Indre Liv
- Vi sender bøger afsted fra forlaget en gang om ugen - forventet leveringstid inden for 5 hverdage
- Omdeling med GLS
- Sikker betaling
- På lager, klar til at blive sendt
- Inventar på vej
Fra Erindringer fra barndomsårene
Tro på drømme
Far havde, mens jeg var lille, drømt, at en af mors mange brødre, fangeren Ulrik, kom til ham som et luftigt syn uden substans. Han sagde: Du ved, at vi har visse problemer med vores Kirstine, og nu kommer jeg for at bede jer om en stor gunst: Vil I ikke godt lade hende komme til jer?
Da far vågnede, sagde han til mor: Jeg er bekymret for Ulrik, han så ud som en sjæl uden krop. Senere, da der var kajakbud fra Sukkertoppen, blev det fortalt, at Ulrik var omkommet i kajak, og at intet var blevet fundet af ham. Og naturligvis lod de Kirstine komme til os …
Karen Thisted skriver i sit efterskrift til Nûk og Grønlands indre liv:
Indtil for relativt nylig har udefrakommende, primært danskere, haft nærmest patent på at fortælle Grønlands officielle historie. Som Lynges titel (Grønlands indre liv) påpeger, er denne udefrakommende fortælling ikke en, som Grønland kan tage til sig, uden sans som den er for grønlandske synsvinkler og levede liv. Stilfærdigt, men umisforståeligt, hævder Lynge grønlændernes ret til “narrativ suverænitet”; retten til selv at fortælle sin egen histoire. I dag er dette en af de vigtigste agendaer blandt oprindelige folk. Lynge så pointen længe inden, begrebet var opfundet.
Om Hans Lynge
Hans Lynge (1906 - 1988) var en grønlandsk maler, billedhugger og forfatter, men også samfundsdebattør og politiker, der igennem hele sit kunstneriske virke opponerede stærkt mod den danske kolonimagts umyndiggørelse af det grønlandske folk. Hans Lynges roman Den usynliges vilje, som udkom i Gladiators sandalserie i 2018, er et hovedværk i den grønlandske litteratur og burde også anerkendes som sådan i den danske litteraturhistorie.
Nu - efter Hans Lynge er kommet med i den ny litteraturkanon - følger vi på Gladiator op med udgivelse af Hans Lynges erindringsværker Nûk fra 1978 og Grønlands indre liv, Erindringer fra barndomsårerne fra 1981 og Grønlands indre liv, Erindringer fra seminarietiden fra 1988 samler i ét bind.
Nuk + Grønlands indre liv
Udgivelsesdato: 30 januar 2026
Pris: 330,-
ISBN: 9788775690756
Forlaget Gladiator