Vor tids helt

Vor tids helt

Vor tids helt

Normal pris 259,95 kr
/
  • Vi sender bøger afsted fra forlaget en gang om ugen - forventet leveringstid inden for 5 hverdage
  • Omdeling med GLS
  • Sikker betaling
  • På lager, klar til at blive sendt
  • Inventar på vej
Inkl. skatter Levering beregnes ved checkout.

En af årets allervildeste og hårdeste og bedste debuter – ❤❤❤❤❤ Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

Skyggebjerg er sort og suveræn – ★★★★★ Søren Kassebeer, Berlingske

“Litterær lussing“ – ★★★★★ Henrik Quitsch, Ekstrabladet


Med Jacob Skyggebjergs romandebut Vor tids helt kommer man umiddelbart til at tænke på Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld. Der er den samme frækhed og selvbevidsthed. BANG siger det.

Men hvor Rifbjerg er borgerlig, er Skyggebjerg proletar og enhver lighed hører op. Her handler det ikke om dengsedrengen, men om hvordan underklassedyret klarer sig. Og hvad dyret skal klare sig imod. Misbrugsforældre, karantænestation for uvorne knægte, skandaløse arbejdsforhold på dødedyrs- og kagefabrik og stoffer, og ikke mindst kærlighedens troløshed.

Og hvad når dyret er lidt for kvik i hovedet. Hvor stupide autoriteterne så tager sig ud. Værkførere og værelsesudlejere og spansklæreren. For naturligvis skal det kvikke hoved læse spansk. Foragten er vores helts foretrukne positur, grotesken den stilistiske manøvre, hvormed verden gribes og begribes. Men tag ikke fejl.

Dyret er mere følsom end som så. Den sproglige ekvilibrisme, som arter sig
så ekstrem i by- og fabriks og menneskeskildringerne, bliver ren naturpoesi, når hjemegnens bakkelandskab omkring Horsens beskrives.
Stofkulturen er ikke på noget tidspunkt blevet beskrevet bedre på dansk. Manden ved, hvad han taler om. Der er ingen plads til romantik, ’68 er en gang for alle et overstået stadie, hjernen blæses ud. Arbejderen er og bliver arbejder, han og hun befinder sig på bunden, dannelse i betydningen borgerskabets dannelse er en by i Rusland. Det gode selskab findes ikke. Juleaften derhjemme hos faren afsluttes med en joint og Morten Korch og hans ”Kampen om Næsbygaard”. Men der er styr på det.

Handlingsudviklingen er enkel: Vores helts første år i Kongens København og hvad som hændte fastholdes i et fantasmatisk metaperspektiv, idet det undervejs viser sig, at skiderikken er en alien. 


Forfatter: Jacob Skyggebjerg
Titel: Vor tids helt
ISBN:9788793128002
Udgivelsesdato: 12-12-2013
Indbinding: Softcover
Sidetal:252
Omslagsgrafiker: Thomas Joakim Winther
Indholdsgrafiker: Thomas Joakim Winther
Illustrator: Sofie Amalie Klougart
Tidligere set: